Søg
Find AfdelingerPrint
Skjern Bank Logo
Netbank login Netboks login
Baggrund
Etisk investering med Skjern Bank

Kontakt Bjarke Jakobsen

For yderligere information omkring Etisk Investering kontaktes:

Bjarke Jakobsen
Investeringsrådgiver

Dir.tlf.: 9682 1368 bj@skjernbank.dk

Etisk Investering med Skjern Bank

Skjern Bank tilbyder etisk korrekte investeringsmuligheder

Som oftest er det ikke etik som vægter mest i valget af investeringer. I Skjern Bank ønsker vi at give vore kunder muligheden for at fravælge eks. investeringer i producenter af klyngebomber, eller selskaber som anvender børne-arbejde.

Gennem vores samarbejde med en række danske investeringsforeninger kan vi tilbyde et udvalg af etisk korrekte investeringsmuligheder.

Bankinvest.jpg
Som kapitalforvaltningsvirksomhed tror BankInvest grundlæggende på, at virksomheder, der skaber værdi, er dem, der på lang sigt er ansvarlige i deres forretnings-praksis.

Derfor har BankInvest en forpligtelse til sammen med investorerne at foretage investeringer på en ansvarlig måde - det gøres gennem aktivt ejerskab og ved at sprede risikoen på forskellige investeringer. På den måde støtter BankInvest den internationale udvikling omkring ansvarlige investeringer, og matcher ligeledes den stigende efter-spørgsel efter investeringsprodukter baseret på ansvarlige investeringer.

Det er derfor en naturlig følge, at BankInvest har under-skrevet FN's principper for ansvarlige investeringer, der handler om at inddrage relevant information såsom miljø-mæssige hensyn, god virksomhedsledelse og sociale forhold i investeringsbeslutningen.

BankInvest støtter med underskrivelsen den internationale udvikling omkring ansvarlige investeringer, og BankInvest forpligter sig til gradvist at implementere principperne i egen organisation.


Sparinvest_Logo_web.jpg
Sparinvest udbyder ligeledes afdelinger, hvor der udelukkende investeres i selskaber som er etisk ansvarlige.

Til at udføre denne screening anvender Sparinvest konsulenthuset Ethis SRI Advisors, der har mange års erfaring med screening af alverdens selskaber for at kunne "frasortere" selskaber der ikke handler på etisk forsvarlig basis.


Investeringsmuligheder:

BankInvest Global Equities - Ethical Screening (Aktier)
Afdelingen investerer globalt i modne og nye markeder i børsnoterede virksomheder. Der foretages en etisk screening af samtlige afdelingens investeringer.

Afdelingen er målrettet investorer med frie midler, pensions- eller selskabsmidler, der har en investerings-horisont på mindst fem år. Afdelingen kan ikke anvendes til midler under virksomhedsordningen.

BankInvest Virksomhedsobligationer Etik(Virksomhedsobligationer)
BankInvest Virksomhedsobligationer Etik (SRI) investerer i kredit- og virksomhedsobligationer. Mindst 80 procent skal have en kreditvurdering på BBB/Baa3 (investment grade) eller derover af Standard & Poor's, Moody's eller Fitch. Statsobligationer kan periodevis udgøre en væsentlig del af porteføljen.

Virksomhedsobligationer Etik (SRI) sorterer virksomheder inden for alkohol, tobak, våben, spil og pornografi fra, og herudover skal virksomhederne kunne efterleve FN''s Global Compact-principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Afdelingen er målrettet investorer med frie midler og pensionsmidler med en horisont på mindst tre år, men kan også anvendes til selskabsmidler. Afdelingen kan ikke anvendes til midler under virksomhedsordningen.

Sparinvest Ethical Global Value (Aktier)
Afdelingen investerer i aktier globalt, dvs. amerikanske, europæiske, japanske, og andre østasiatiske aktier. Investeringerne i afdelingen foretages ud fra metoden ”Value investering”. Efter en gennemgribende analyse af offentligt tilgængeligt materiale udvælges de selskaber, som kan købes væsentligt under deres reelle værdi.

Konsulenthuset Ethix SRI Advisors udfører en uvildig screening af selskaberne, der skal sikre, at der kun indgår etisk ansvarlige investeringer i porteføljen. Investorer skal være forberedte på, at afdelingens beviser vil svinge i værdi på både kort og langt sigt i bestræbelserne på at opnå et afkast, som på langt sigt ligger højere end obligations-afkastet. Valutarisiko bliver ikke afdækket.

Afdelingen er akkumulerende, og er velegnet til pensions- samt børneopsparing og midler under virksomhedsskatte-ordningen.

Sparinvest Ethical High Yield Value Bonds (Virksomhedsobligationer)
Afdelingen investerer i globalt noterede virksomheds-obligationer udstedt af børsnoterede og private selskaber. Selskabsanalysen foretages ud fra valueprincipper, og formålet er at opnå en høj kreditkvalitet og dermed en højere sikkerhed for investeringen end markedet generelt. Obligationsudvælgelsen sker på samme måde på baggrund af teoretisk velfunderede principper, hvor det er risikoen for fallit, som er fokusområdet og ikke gevinstpotentialet. Obligationerne udvælges i High Yield segmentet med ratings fra BB+ til CCC. Størstedelen af valutarisikoen bliver afdækket til EUR. Konsulenthuset Ethix SRI Advisors udfører en uvildig screening af selskaberne, der skal sikre, at der kun indgår etisk ansvarlige investeringer i porteføljen. Afdelingen er akkumulerende.

Husk på, at selvom der er tale om specifikt udvalgte etisk ansvarlige selskaber, indebærer investering i aktier og obligationer altid en risiko. Kontakt os for en vurdering af din risiko, så vi i fællesskab kan sammensætte de investeringer der passer til netop din risikoprofil.

Kontakt investeringsrådgiver Bjarke Jakobsen på telefon 9682 1368 eller mail bj@skjernbank.dk for yderligere information.

Ansvarsfraskrivelse
Del