| | | | |
| | |
| |
Vilkår for brugen af Skjern Banks NetBank for privatkunder
Skjern Banks NetBank er et system i Skjern Banks eBanking.
I det efterfølgende angives brugeren som den person, der kan benytte Skjern Banks NetBank.
1. Systemets anvendelsesmuligheder Brugeren kan -
se oplysninger om konti og depoter, herunder betalinger, betalingsaftaler og dokumenter (f.eks. kontoudskrifter, depotmeddelelser, fondsnotaer, årsudskrifter og breve fra Skjern Bank) -
disponere på konti og handle værdipapirer, indgå elektroniske aftaler, tilmelde/afmelde betalinger om faste overførsler samt fra- og tilvælge papirudskrifter. Ibrugtagning I forbindelse med den elektroniske accept af disse vilkår, accepterer brugeren, at Skjern Bank sender elektroniske (og ikke papir-)udskrifter (f.eks. Betalingsservice-oversigter, kontoudskrifter, depotmeddelelser, fondsnotaer og årsudskrifter) til NetBanken.
Begrænsninger -
For brugere under 18 år er der begrænsninger i anvendelsesmulighederne. De fremgår af de enkelte afsnit nedenfor. -
Skjern Bank læser elektroniske breve på alle bankdage. Elektroniske breve, som Skjern Bank modtager efter kl. 16.00, kan ikke forventes læst/ekspederet samme dag. -
Skjern Bank effektuerer ikke ordrer, der er sendt via elektronisk brev, hvis disse ordrer kunne være afgivet via de tilgængelige funktioner i NetBanken. Natten mellem lørdag og søndag er NetBanken lukket fra kl. 02 til 06.
De øvrige nætter er NetBanken lukket fra kl. 03 til 05.
2. Disponering over konti og depoter
2.1 Disponering over konti I NetBanken har brugeren adgang til sine nuværende og fremtidige konti.
Brugerens adgang til andre personers konti i NetBanken er betinget af, at kontoindehaver har givet skriftlig fuldmagt hertil.
Brugere under 18 år kan se egne konti, men kan kun disponere på selverhvervskonti.
Dispositioner på konti er i øvrigt bestemt af de regler, der gælder for den enkelte konto.
Skjern Bank accepterer, at hver bruger fra egen konto eller iht. fuldmagt i alt kan overføre eller betale op til kr. 100.000 pr. dag til tredjemand via Skjern Banks eBanking, inkl. dagens bekræftede eDankort-betalinger. For brugere under 18 år er denne beløbsgrænse kr. 10.000.
Kontant- og valutabestillinger, der er foretaget i NetBanken, indgår ikke i beregningen af det maksimale beløb, der kan overføres/betales pr. dag.
EU-betalinger, der er modtaget i Skjern Bank senest kl. 15.00, vil blive ekspederet samme dag. Betalinger med omveksling afregnes til dagens valutakurs. Betalinger, der er modtaget efter kl. 15.00, ekspederes den efterfølgende bankdag og afregnes til denne dags valutakurs – med mindre andet er aftalt. Grundlaget for en given dags valutakurs er Nationalbankens informationskurs med et tillæg, der oplyses på forespørgsel. I ”Generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet” er der mere information om en EU-betaling.
Brugerens betalinger kan først betragtes som gennemførte, når betalingerne har status "Gennemført". Faste overførsler og betalinger betales løbende til de terminer, som er angivet i forbindelse med de enkelte aftaler/betalinger.
Skjern Bank er ikke forpligtet til at gennemføre betalinger fra konti, hvor der ikke er dækning for betalingsbeløbet, eller hvor der er disponeringsbegrænsninger. Skjern Bank kan ligeledes undlade at gennemføre betalinger på grund af mangelfulde oplysninger. Desuden er Skjern Bank ikke forpligtet til at gennemføre betalinger, hvis brugeren eller en eventuel fuldmagtsgiver anmelder betalingsstandsning, kommer under konkurs, indleder forhandling om gældssanering eller tvangsakkord, herunder frivillig akkord, eller afgår ved døden.
2.2 Disponering over depoter I NetBanken har brugeren adgang til at se og disponere over alle sine nuværende og fremtidige værdipapirer i åbne depoter i Skjern Bank. Herudover er der adgang til en række faciliteter, såsom kursinformationer og finansielle informationer.
Brugerens adgang til at se og/eller disponere over andres værdipapirer er betinget af, at depotindehaveren har givet skriftlig fuldmagt hertil.
I NetBanken kan der handles danske og udvalgte udenlandske værdipapirer, så snart brugeren har accepteret "Aftale om værdipapirhandel i NetBanken". Har brugeren skriftlig fuldmagt til at handle for andre, omfatter denne aftale også handelsadgang til disse depoter.
Al værdipapirhandel i NetBanken sker uden individuel rådgivning og er derfor for depotindehaverens egen regning og risiko.
Brugeren skal være opmærksom på, at det ikke er tilladt at påvirke strakshandelskursen ved selv at lægge modsatrettede ordrer ud på det marked, hvor brugeren ønsker at købe eller sælge værdipapirer. En sådan adfærd udgør kursmanipulation, hvilket er en over-trædelse af værdipapirhandelsloven. Kursmanipulation straffes med bøde eller fængsel.
3. Til- og fravalg af papirudskrifter
3.1 Fravalg af papirudskrifter Med accepten af vilkårene accepterer brugeren, at Skjern Bank kan fravælge papir-udskrifter (f.eks. Betalinsservice oversigter, kontoudskrifter, depotmeddelelser, fondsnotaer og årsudskrifter), efterhånden som disse udskrifter kan ses elektronisk i Netbanken. Det automatiske fravalg af papir gælder brugerens eget, fælles, ægtefælle/samlever og hjemmeboende børns engagementer som brugeren har dispositionsadgang til.
Brugeren kan fravælge papirudskrifter på engagementer, som brugeren har dispositionsadgang til.
Fravalg af papirudskrifter gælder ikke for brugere under 18 år.
Når der er fravalgt papirudskrifter, forpligter brugeren sig til selv via NetBanken at kontrollere posteringer jævnligt – som minimum én gang om måneden – samt at være særlig opmærksom på posteringer med checks, kort og betalinger i forbindelse med internethandel. Brugeren forpligter sig ligeledes til løbende at kontrollere elektronisk post fra Skjern Bank via NetBanken.
Brugeren kan se posteringer i mindst 1 år fra bogføringsdatoen. Denne periode vil på sigt udvides til 5 år fra bogføringsdatoen. Ønskes posteringer gemt ud over 5 år, skal brugeren selv foranledige dette. Skjern Bank har intet ansvar for posteringers tilgængelighed i mere end 5 år fra bogføringsdatoen.
Brugeren er forpligtet til selv at kontrollere, at den elektroniske Betalingsservice-oversigt, der kan indeholde elektroniske betalingsinformationer som erstatning for en faktura, er modtaget ved månedsskiftet. Hvis ikke Betalingsservice-oversigten er modtaget, skal brugeren hurtigst muligt kontakte Skjern Bank, så betalingsinformationen kan sendes igen – enten elektronisk eller på papir. I øvrigt henvises til "Generelle regler for debitorer i Betalingsservice".
Når brugeren frameldes NetBanken, og ingen anden NetBank-bruger har dispositions-adgang til engagementet, vil der igen automatisk blive udskrevet og sendt papirudskrifter. Brugeren skal selv sikre sig at have gemt/udskrevet historiske dokumenter.
3.2 Tilvalg af papirudskrifter I NetBanken kan brugeren tilvælge papirudskrifter på engagementer, som brugeren har dispositionsadgang til.
For at Betalingsservice-oversigten i den efterfølgende måned bliver udskrevet på papir, skal papiret tilvælges senest den 8. sidste bankdag i måneden.
Prisen for papirudskrifter kan ses i Skjern Banks generelle prisliste eller oplyses ved henvendelse til Skjern Bank.
4. Anvendelse af NetBanken
4.1 Tilmelding til NetBanken I forbindelse med tilmeldingen får brugeren automatisk fuld dispositions- og forespørgselsadgang til sit engagement i Skjern Bank, dog med begrænsninger for enkelte brugere.
4.2 Udlevering af brugernummer, kodeord og evt. nøglekort med engangskoder Kort tid efter tilmeldingen til NetBanken vil brugeren modtage maskinelt udskrevet bruger-nummer og kodeord med posten i en såkaldt kodekuvert. Er kodekuverten åben eller ikke intakt ved modtagelsen, skal Skjern Bank straks underrettes herom. Brugeren vil hurtigst muligt herefter modtage en ny kodekuvert med et nyt kodeord. Det er brugerens CPR-nr., der som hovedregel anvendes som brugernummer. Efter ønske kan dette ændres til et andet brugernummer, som Skjern Bank vælger.
Kodeordet er personligt og hemmeligt og må derfor hverken udleveres til andre personer eller opbevares sammen med det computer-udstyr, som benyttes til NetBanken.
Ved første pålogning til NetBanken skal brugeren ændre det maskinelt udskrevne kodeord og indtaste sit personlige mærke, som blev oplyst ved tilmeldingen. Brugeren kan selv ændre kodeordet i vinduet "Ændr kodeord" i NetBanken og bør som minimum ændre kodeordet hver tredje måned.
I NetBanken er det muligt at bestille et nøglekort med engangskoder, som anvendes, hvis certifikat ikke kan benyttes. Dette nøglekort er personligt og må derfor ikke udleveres til andre.
Brugeren skal aktivere nøglekortet, før nøglerne kan benyttes. Aktiveringen sker via en speciel sikkerhedsfunktion i NetBanken.
4.3 Brug af kodeordet Når NetBanken benyttes, skal både brugernummeret og kodeordet anvendes.
Der må ikke etableres en fast opkaldsrutine, f.eks. ved hjælp af en makro, hvor kodeordet er en integreret del. Kodeordet skal indtastes manuelt, hver gang systemet kræver kode. Derfor skal kodeordet læres udenad.
Får brugeren mistanke om, at andre har fået kendskab til kodeordet, skal brugerens adgang til NetBanken straks spærres.
4.4 Spærring af NetBanken
4.4.1 Brugeren spærrer selv Brugeren kan selv spærre sin adgang i NetBanken i vinduet ”Spærring” eller ved at indtaste kodeordet forkert 5 på hinanden følgende gange.
Brugeren kan kontakte en af Skjern Banks afdelinger i åbningstiden.
Brugerne kan kontakte Spærreservice på telefon 75 94 50 93 og oplyse, at de er kunde i Skjern Banks NetBank. Spærreservice er åben 24 timer i døgnet.
Brugeren modtager en skriftlig bekræftelse på spærringen med tidspunktet for modtagelse af spærringen. Med bekræftelsen følger en blanket, hvormed bruger kan få Skjern Bank til at ophæve spærringen. Blanketten skal sendes til Skjern Bank, når spærringen ønskes ophævet.
Hverken Skjern Banks Hotline eller Spærreservice kan ophæve en spærring.
4.4.2 Skjern Bank spærrer brugeren Hvis brugeren misligholder nærværende ”Vilkår for brugen af Skjern Banks NetBank for private kunder” eller på anden måde misligholder sit engagement med Skjern Bank, eller ved mistanke om misbrug, har Skjern Bank ret til uden yderligere varsel at spærre brugerens adgang til NetBanken.
4.5 Tilmelding til yderligere funktionaliteter Nogle funktioner i Skjern Banks NetBank er omfattet af en aftale, som brugeren skal acceptere, første gang funktionen anvendes. Sker der ændringer i aftaleindholdet, skal brugeren igen acceptere reglerne for på ny at få adgang til funktionen. Brugeren er ansvarlig for at informere en evt. fuldmagtsgiver om indholdet i aftalen.
Brugeren kan til enhver tid se en oversigt over indgåede elektroniske aftaler i NetBanken. Ved opsigelse af NetBanken ophæves aftalerne automatisk.
4.6 Fuldmagt Hvis Skjern Bank har fået en underskrevet fuldmagt, gælder den, indtil Skjern Bank har fået skriftlig meddelelse fra fuldmagtsgiver om, at fuldmagten er tilbagekaldt. Dog vil fuldmagter til børn og unge altid blive slettet på fuldmagtsgivers 18-års fødselsdag.
Brugere under 18 år kan ikke få fuldmagter til at se og disponere på andres engagementer i NetBanken.
Hverken brugeren selv eller Skjern Bank kan give andre fuldmagt til at anvende brugerens personlige brugernummer og kodeord til NetBanken. Skal en anden person have adgang til NetBanken, skal denne person have sit eget brugernummer og kodeord.
4.7 Kontrol og opbevaring af betalingsgrundlag Brugeren skal kontrollere, at der ikke forekommer betalinger, som efter brugerens mening ikke skulle have været foretaget. I tilfælde af uoverensstemmelser skal Skjern Bank straks underrettes.
Brugeren bør opbevare betalingsgrundlaget, f.eks. et indbetalingskort, for egne registrerede betalinger i minimum 5 år.
4.8 Stop af egne betalinger og ophævelse af betalingsaftaler Betalinger kan stoppes af brugeren indtil dagen før betalingsdagen. Aftaler om faste overførsler kan afmeldes til og med bankdagen før næste betaling. Betalingsservice-aftaler og -træk kan stoppes efter gældende regler for Betalingsservice. I vinduet "Betalingsservice oversigt" kan brugeren via knappen "Print gode råd" få vist informationer om afvisning af en bestemt regning og afmelding af en Betalingsservice-aftale.
4.9 Brugerens ansvar for anvendelse af private konti Brugeren har en selvrisiko på op til 1.100 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af brugerens adgang til NetBanken, når brugerens personlige brugernummer og kodeord (og evt. engangskoder fra nøglekort) er anvendt.
Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af NetBanken, hvis Skjern Bank godtgør, at den personlige, hemmelige kode, der hører til NetBanken, har været anvendt, og: -
brugeren har undladt at underrette Skjern Bank snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab, eller -
brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, eller -
brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Brugeren skal snarest og inden 13 måneder give Skjern Bank besked om et evt. misbrug. Ellers frafaldes brugerens krav.
Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af NetBanken, når den til NetBanken hørende personlige, hemmelige kode er anvendt, og Skjern Bank godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Brugeren er ikke ansvarlig for uberettiget brug af NetBanken, der finder sted, efter at brugeren har underrettet Skjern Bank om, at koden og/eller nøglekortet med engangskoder er bortkommet, eller at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller at brugeren af andre grunde ønsker NetBanken spærret.
Brugeren er kun ansvarlig for tab som følge af andres brug af NetBanken, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført i Skjern Bank.
Skjern Bank hæfter over for brugeren, hvis betalingsmodtager vidste eller burde have vidst, at der forelå en uberettiget anvendelse af NetBanken.
4.10 Brugerens ansvar for anvendelse af erhvervskonti Skjern Bank er uden ansvar for misbrug af erhvervskonti. Brugen heraf sker på eget ansvar, ligesom Skjern Bank heller ikke er ansvarlig for eventuelle fejlagtige anvendelser eller misbrug af NetBanken på erhvervskonti.
Hvis Skjern Bank måtte lide tab på grund af misbrug på erhvervskonti i NetBanken, er brugeren selv ansvarlig herfor.
4.11 Skjern Banks ansvar Skjern Bank er i overensstemmelse med almindelige ansvarsregler ansvarlig for tab, der kan henføres til fejl i Skjern Bank.
Skjern Bank har intet ansvar for fejl og mangler mv. ved de ydelser, som en netbutik leverer. Skjern Bank indestår ikke på nogen måde for, at netbutikken leverer som aftalt, eller for netbutikkens forretningsmetoder eller kreditværdighed mv.
Skjern Bank er heller ikke ansvarlig for tab som følge af: -
driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af NetBanken -
afbrydelser i adgangen til at anvende NetBanken -
forvanskninger af de indtastede data eller de afsendte svar på grund af dårlige eller fejlbehæftede telefonlinjer -
at oplysninger kommer til tredjemands kendskab som følge af fejl i datatransmissionen eller ved tredjemands indtrængen på datatransmissionsforbindelsen eller tredjemands indtrængen i kundens/brugerens it-systemer -
at alle indgange til Skjern Banks it-systemer er optaget, således at serveren meldes optaget -
skader, der måtte opstå som følge af forhold i brugerens egne it-systemer. 4.12 Klager I tilfælde af klager kan brugeren henvende sig til Skjern Bank jfr. bankens Almindelige Forretningsbetingelser eller til Forbrugerombudsmanden.
4.13 Ændring af vilkårene for brugen af Skjern Banks NetBank Hvis Skjern Bank udvider NetBankens anvendelsesområder med funktionaliteter, der kan få konsekvenser for brugeren – især i relation til ansvarsreglerne – giver Skjern Bank særskilt meddelelse herom.
Vilkårene for brugen af NetBanken kan ændres med 2 måneders varsel. Ændringerne vil blive meddelt enten pr. brev, elektronisk via NetBanken eller på www.skjernbank.dk.
Når de ændrede vilkår er trådt i kraft, kan NetBanken kun bruges, hvis brugeren elektronisk accepterer de ændrede vilkår med sit kodeord.
4.14 Opsigelse Brugeren kan til enhver tid skriftligt opsige aftalen med Skjern Bank og uden varsel udtræde af NetBanken.
Skjern Bank betragter en manglende elektronisk accept af ændrede vilkår som en opsigelse med øjeblikkelig virkning fra brugerens side.
Skjern Bank kan skriftligt opsige aftalen med én måneds varsel. I tilfælde af misligholdelse af kundeforholdet er Skjern Bank dog berettiget til at ophæve aftalen uden varsel.
5. Omkostninger ved tilmelding og brugen af Skjern Banks NetBank Omkostningerne i forbindelse med tilmelding og brug af NetBanken betales af brugeren, jf. nedenstående, og fremgår af Skjern Banks prisliste.
Priserne kan endvidere ses i vinduet "Prisliste" i NetBanken. Priserne kan ændres med det varsel, der gælder ifølge ”Skjern Banks Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere”. Ændringerne vil blive meddelt enten pr. brev, elektronisk via NetBanken eller på www.skjernbank.dk. Opsamlede omkostninger opkræves kvartalsvis på den af brugeren eller Skjern Bank valgte konto.
Omkostningerne i forbindelse med tilslutning til internettet betales af brugeren og er således Skjern Bank uvedkommende.
6. Vurdering af tilmelding Tilmelding til NetBanken sker efter individuel vurdering af kundeforholdet. Skjern Bank er berettiget til at begrænse brugerens anvendelsesmuligheder eller at afvise en tilmelding.
7. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb mv. Ved brug af NetBanken registreres brugernummer, CPR-nr., kontohavers og en eventuel betalingsmodtagers kontonummer, beløb samt dato for transaktionen. Ved overførsel af beløb sender Skjern Bank oplysninger om beløb, dato samt evt. kontohavers navneoplys-ninger og kontonummer videre til betalingsmodtager. Dette sker via betalingsmodtagers pengeinstitut og dettes data- eller afregningscenter.
Oplysninger opbevares hos en eventuel betalingsmodtager, i betalingsmodtagers pengeinstitut og i Skjern Bank. Oplysningerne anvendes til Skjern Banks bogføring og ved eventuel senere fejlretning. Oplysningerne gives i øvrigt kun videre, når lovgivningen kræver det, eller til brug for Pengeinstitutankenævnet eller retssager om krav opstået i forbindelse med brug af NetBanken.
Oplysningerne opbevares i 5 år, jf. den til enhver tid gældende lovgivning herom.
Til styring af NetBankens sikkerhedsløsning anvendes cookies, hvor indholdet er krypteret.
8. Fortrydelsesret – privatkunder Forbrugeraftaleloven § 17 indeholder regler om fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.
8.1 Fortrydelsesret Brugeren har ret til inden for 14 dage at fortryde en aftale, der er indgået med banken via NetBanken.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, aftalen eller bestillingen er accepteret i NetBanken.
Brugeren har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesretten løber ikke, før brugeren har modtaget disse oplysninger på skrift, f.eks. på papir eller elektronisk i NetBanken.
Falder fortrydelsesfristens sidste dag på en lørdag, søndag, helligdag, dagen efter Kristi himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fortrydelses-fristen den følgende hverdag.
8.2 Meddelelse om fortrydelse Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal brugeren telefonisk eller skriftligt meddele banken, at aftalen fortrydes. Meddelelsen kan sendes til den filial, hvor brugeren har konto. Brugeren kan sikre sig bevis for rettidig udnyttelse af fortrydelsesfristen ved at sende et anbefalet brev og opbevare postkvitteringen.
8.3 Betaling Ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal brugeren tilbagelevere den ydelse, der er modtaget fra Skjern Bank. Skjern Bank skal tilbagebetale det beløb, som brugeren har betalt for ydelsen, dog ikke almindelige ekspeditionsgebyrer og stiftelsesprovision samt omkostninger til tredjemand. Brugeren skal desuden betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret.
8.4 Aftaler, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten Brugeren har ikke fortrydelsesret på aftaler om: -
Optagelse af realkreditlån og handel med realkreditobligationer, herunder fastkursaftaler -
Værdipapirer og finansielle tjenesteydelser, hvis værdipapirets eller tjenesteydelsens pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet. 8.5 Bortfald af fortrydelsesret Fortrydelsesretten bortfalder inden fortrydelsesfristens udløb, hvis aftalen efter brugerens udtrykkelige samtykke opfyldes fuldt ud af både Skjern Bank og brugeren.
8.6 Garantifonden for indskydere og investorer Skjern Bank er omfattet af Lov om garantifond for indskydere og investorer.
9. Bankens erstatningsansvar Skjern Bank er erstatningsansvarlig, hvis Skjern Bank på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Skjern Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes: -
nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Skjern Bank selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne -
svigt i Skjern Banks strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking) -
strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Skjern Bank selv eller Skjern Banks organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Skjern Bank -
andre omstændigheder, som er uden for Skjern Banks kontrol. Skjern Banks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis: -
Skjern Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet -
lovgivningen under alle omstændigheder gør Skjern Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet. 10. Praktiske oplysninger For oplysninger om tekniske forudsætninger for anvendelse af NetBanken henviser vi til bankens hjemmeside www.skjernbank.dk.
Meddelelse om midlertidige driftsforstyrrelser vil i videst muligt omfang blive givet via NetBanken.
Hotline er bemandet med erfarne medarbejdere, som besvarer brugerens spørgsmål om NetBanken. I vinduet "Hotline" kan brugeren sende et spørgsmål til Hotline, eller brugeren kan ringe på telefon 70205235.
Hotline åbningstider Mandag til onsdag fra kl. 9.30 til 16.00.
Torsdag fra 9.30 til 17.30
Fredag fra kl. 9.30 til 16.00.
Lørdag, søndag og helligdage lukket.
|
|
| | |
|
| |  |  |  |
|